Section-Image

Min datter på nu 16 år startede for 2,5 år siden med at få store problemer med kvalme og mave/tarm smerter. Hun var indlagt på hospitalet af flere omgange, og fik tilbudt mange undersøgelser uden at de fandt nogen særlig tydelig årsag. De gav diagnosen IBS og ville kontrollere hendes udvikling hver 3. måned. 

Hendes livskvalitet var dalende, angst fyldte mere og mere, og hun kom stort set ikke i skole i et helt år. Hun havde tabt sig 10 kg, da hun ikke kunne spise noget uden at få ondt.

 

Vi afprøvede LOW fodmap, diætist, psykolog, hypnose, hypnoterapi, akupunktur og alverdens produkter til IBS lidelse. Det var umuligt at se forbedring i noget af det indtil en dag, hvor jeg stødte på Living by Frost på Facebook. Jeg var skeptisk fordi vi havde afprøvet så meget, men min datter var så dårlig, så jagten på forbedring var absolut nødvendig. 

 

Vi oplevede Siff meget grundig med at gennemgå min datters hospitalsjournal, og Siff fik hurtigt et overblik og lavede en kostplan, specielt til min datters problematik. Min datter fik det stille og roligt bedre, præcis som Siff havde fortalt. Siff stod altid klar til at besvare vores henvendelser og spørgsmål om alternativer til ”de forbudte fødevarer”. Min datter har nu været i gang i 7 måneder og har gennem Siff fået taget nogle prøver af bakteriesammensætningen i hendes tarm, så vi lettere kan arbejde konkret med kosten for at oprette det korrekte niveau. 

 

Takket været Siff, hendes råd og kompetente vejledning har min datter genvundet en normal kropsvægt igen, fået humøret tilbage og det er meget begrænset med kvalme og mave/tarm smerter. Hun skal stadig følge nogle kostråd længe endnu, måske altid, men min datter er tilbage med livskvalitet og glæde.

 

Tusinde tak til Siff.

 

Mette Madsen 5/6-23